De eksterne bofællesskaber (STENGADEPROJEKTET) har i alt 24 pladser fordelt på egentlige bofællesskaber med op til 4 beboere, mindre fællesskaber med 2 beboere og egentlige solistboliger. For alle boligerne gælder, at man betaler den reelle husleje, således at man også vænner sig til, hvordan forholdene vil blive, når man flytter helt over i selvstændig bolig.
Man har en begrænset medarbejderstøtte, idet der er ansat én person til særskilt at hjælpe og støtte beboerne.
Den skæve bolig - husbåden FRU PRIP - har 3 pladser og dækkes også af den ovennævnte medarbejder.
Visitation til såvel de eksterne bofællesskaber som til husbåden foregår gennem Kommunen, jfr. SEL § 107.
Herudover er der en boenhed, der drives ih.t. Servicelovens § 107 med 25 pladser på herberget i Hillerødgade 64.
Denne boenhed passes af herbergsafdelingens medarbejdere og man visiteres tilsvarende til den af kommunen.
Boenheden er beregnet til mennesker med et længerevarende behov for ro og fred og uden ønsker om at flytte i egen bolig foreløbig.
I boenheden betaler man samme husleje som i herbergsafdelingen, idet der derudover betales en fast afgift for gratis adgang til vaskefaciliteter.
Der gælder særlige regler for gæster, fravær under ferie m.m.
Afdelingsleder: Pædagog Tine Thaning